Unge har svært ved at få billig bilforsikring

Bilforsikring til unge | Unge straffes kategorisk når vi taler bilforsikring

Unge straffes kategorisk når vi taler bilforsikring. Det skyldes ren og skær statistik, og der er en bred enighed i forsikringsbranchen om, at unge mennesker er mere disponerede for, på den ene eller anden måde, at blive involveret i færdselsuheld. Det betyder høje forsikringspriser, og det er desværre svært at slippe udenom.

Grundideen er, at du, når du køber din første bilforsikring, langsomt får længere og længere snor, desto flere år du kører skadefri. Og efterhånden som ’snoren’ bliver længere, falder forsikringspræmien i pris. Hvis man som ung bilist har være skadefri i syv år, bliver den unge i de fleste forsikringsselskaber forfremmet til en status som elitebilist.

Enkelte forsikringsselskaber er lidt mere imødekommende overfor unge bilister. Særligt Alka, som tilbyder en billig bilforsikring til unge, hvis de tager et ‘Respekt for fart’-kurset.

På kurset instrueres den unge i en række færdigheder, med det ultimative mål, at bilisten skal være bedre forberedt og mindre disponeret for at ende i et færdselsuheld. Når kurset er overstået og bestået belønner Alka den unge bilist med muligheden for at købe en billig bilforsikring.